Det kaldes populært for det mest komplekse led i menneskekroppen. Knæet forbinder flere knogler på én gang – lårbenet, skinnebenet og knæskallen. Du holder det i gang stort set hele tiden, og under løb øges presset på det endnu mere. Derfor kan det miste tålmodigheden, hvilket det gør opmærksom på netop gennem smerte. Hvad kan være årsagen til denne smerte?
De mest almindelige årsager til knæsmerter
Du vil med egne øjne se, at knæet er et komplekst led, hvis du ikke allerede tror på det. For der er mindst 11 af de mest almindelige årsager til, at dit knæ kan gøre ondt. Der er ingen tid at spilde, lad os komme i gang!
1) Overbelastning eller overtræning
Sandsynligvis den mest almindelige årsag, men ofte stærkt overset, er for mange løbekilometer uden fokus på restitution eller en pludselig stigning i træningens intensitet, hyppighed eller varighed. Ved langvarig overbelastning opstår der smerter i led, sener og muskler, hvilket ofte blot er et springbræt til mere alvorlige skader.
2) Forkert løbeteknik
Uhensigtsmæssig løbeteknik belaster også knæleddet. Dette indebærer hovedsageligt at lande tungt på hælene på et hårdt underlag eller forkert fodplacering. Hællanding i sig selv er ikke dårligt, men hvis du løber og tramper som en elefant, skal dine knæ nok sige til hurtigt. Prøv at lande mere på midtfoden og løb på bløde underlag, som f.eks. på skovstier eller grusveje. For at tilegne dig sunde bevægelsesmønstre anbefaler vi at konsultere en løbecoach i starten.
3) Muskelubalance
Svaghed eller ubalance i musklerne omkring knæleddet, såsom quadriceps, baglår og lægge, fører til forkert belastning af leddet og øget pres på det. Svækkede muskler forsøger at kompensere for belastningen, og knæet betaler blandt andet prisen. Det er også derfor, løbere anbefales at inkludere styrketræning. Takket være det:
- Vil du styrke (ikke kun) musklerne i de nedre ekstremiteter, som fungerer som støtte for knæet og andre led
- Vil de afbalancere forholdet mellem lårmusklerne, fordi løbere generelt har mere muskelmasse i quadriceps (forsiden af lårene) end i baglårene (bagsiden af lårene)
4) Brug af uhensigtsmæssigt fodtøj
Løbesko påvirker også dine leds tilstand, så det er helt klart værd at investere i dem. Både økonomisk og i den tid, du bruger på at lede efter dem. For at minimere knæsmerter har du brug for en sko, der giver ordentlig støtte, er tilstrækkeligt støddæmpet og samtidig stabil. Og hvilken sko er det så? Hvor end det ville være rart, så findes der ikke én universel bedste løbesko til alle. Hver løber er individuel og har forskellige mål eller sundhedshistorik. Søg og prøv, hvad der passer til dig, og vær ikke bange for at bede om hjælp – måske lige her hos os.
Løbesko til herrer Løbesko til damer
5) Biomekaniske faktorer
Individuelle forhold, som for eksempel inkluderer platfødder, høj svang eller forskel i benlængde, kan ændre kraftfordelingen i benet og skabe større pres på leddene. Dette fører til ubehagelige smerter ikke kun i knæene, men for eksempel også i hofterne.
6) Utilstrækkelig opvarmning eller nedkøling
En helt basal ting, der dog er ret forsømt. At springe opvarmningen over eller forsømme udstrækning efter løb kan bidrage til muskelstivhed og potentielle knæsmerter. Før løb bør du inkludere et løbekoordinationsprogram, en kort opvarmningstur, og cirka en time efter du er færdig med dit løb, lave statisk udstrækning og rulle dine muskler på en foam roller. Disse aktiviteter tager kun et par minutter, men de fungerer som fantastisk forebyggelse mod skader og smerter i knæ og andre led eller muskler.
7) Tractus iliotibialis-syndrom eller løberknæ
En meget udbredt helbredskomplikation blandt løbere. Tractus iliotibialis-syndrom manifesterer sig hyppigst som smerter på ydersiden/siden af knæet og intensiveres for eksempel, når man løber nedad. På ydersiden af låret, der strækker sig ned fra hoftebenet, er der en muskelgruppe bestående af gluteus maximus, gluteus medius og tensor fasciae latae. Fra disse muskler hæfter et tykt bånd af bindevæv under ydersiden af knæet. Hovedopgaven for disse muskler er at fungere som støtte for knæleddet, stabilisere det og sikre bevægelse, når det strækkes eller bøjes. Smerter opstår, hvis der er en forstyrrelse eller forkert aktivering af musklerne i bevægelsen.
8) Patellatendinit eller springerknæ
Betegnelsen springerknæ dækker over betændelse i den sene, der forbinder knæskallen med skinnebenet. Som navnet antyder, dukker smerten oftest op under gentagne landinger, men den fortsætter selv i hvile. Ved tidlig diagnose er konservativ behandling normalt tilstrækkelig, men operation kan også forekomme, hvor du vil vende tilbage til løbeskoene efter minimum 4 måneder.
9) Meniskskader
Menisken er en C-formet brusk i knæleddet, der fungerer som en stødabsorber. Og som du sikkert ved, får knæet mere end nok stød under løb. Disse mikroskopiske rifter kan forårsage smerte under løb og også efter det, især når benet bøjes. Ofte bliver menisken fjernet artroskopisk på grund af vedvarende smerter.
10) Skader på knæets ledbånd
Forstrækning eller skade på det forreste korsbånd (ACL) eller andre ledbånd i knæet forårsager ustabilitet og smerte under løb, såvel som under gang og i hvile. Dette er et mere alvorligt problem, der kræver specifik medicinsk behandling. I tilfælde af fuldstændige ledbåndsoverrivninger er operation nødvendig i langt de fleste tilfælde, og den efterfølgende genoptræning tager måneder, nogle gange endda år. Ledbånd kan rives over enten som et resultat af langvarig overbelastning eller akut, for eksempel på grund af et forkert fodisæt.
11) Leddegigt (Rheumatoid arthritis)
En kronisk immunsygdom, der oftest rammer leddene, herunder knæene. Immunsystemet producerer stoffer mod sine egne celler og vender sig mod sig selv. Kvinder kæmper med leddegigt oftere end mænd, og det viser sig hos personer fra 30-års alderen.
Hvad gør man med et ømt knæ?
Hvis du har oplevet vedvarende smerter i en hvilken som helst del af dit knæ i længere tid, både under løb eller efter løb, må du ikke trække tiden ud. Årsagen til smerten varierer fra person til person, og det er afgørende at finde årsagen så hurtigt som muligt i stedet for at dæmpe smerten med smertestillende medicin. Søg hjælp hos en fysioterapeut, som kan diagnosticere problemet og vurdere situationens alvor. I nogle tilfælde vil de som en del af behandlingen kun anbefale pause fra løb suppleret med genoptræningsøvelser og andre former for terapi, mens der i værre situationer kommer et besøg hos en ortopæd og avancerede undersøgelser – røntgen eller MR-scanning – i spil.
DKK - Danmark (Dansk)
EUR - Top4Running.be (Hollandsk)
EUR - Top4Running.bg (BG)
EUR - Top4Running.cy (EL)
EUR - Top4Running.com (English)
EUR - Top4Running.fi (Suo̯mi)
EUR - Top4Running.fr (Français)
EUR - Top4Running.gr (EL)
EUR - Top4Running.nl (Dutch)
EUR - Top4Running.ie (English)
EUR - Top4Running.it (Italiano)
EUR - Top4Running.hr (Hrvatski)
PLN - Top4Running.pl (Polski)
EUR - Top4Running.pt (Português)
RON - Top4Running.ro (Româna)
CHF - Top4Running.ch (Tysk)
EUR - Top4Running.sk (Slovensky)
EUR - Top4Running.si (Slovenski)
EUR - Top4Running.es (Español)
SEK - Top4Running.se (Svenska)
CZK - Top4Running.cz (Česky)
EUR - Top4Running.de (Deutsch)
HUF - Top4Running.hu (Magyar)
EUR - Top4Running.at (Deutsch)
info@top4running.dk
